Analyse
Når cyberangreb rammer den fysiske verden
12. oktober 2026 · Forfatter: Lisbeth Loft
Når cyberangreb rammer fysiske processer, bliver cybersikkerhed et spørgsmål om drift, afhængigheder og risikostyring – ikke kun om beskyttelse af data.
Et cyberangreb behøver ikke stjæle data eller lukke en hjemmeside. Når digitale systemer styrer fysiske processer, kan konsekvensen være ødelagte varer, driftsstop og i værste fald påvirkning af kritiske funktioner.
I Frankrig blev omkring 150 Intermarché-butikker den 12. oktober ramt af et cyberangreb, hvor kølediske blev manipuleret, så temperaturen steg til op mod 50 grader i flere timer. De berørte varer måtte efterfølgende kasseres af hensyn til fødevaresikkerheden.
Sagen er interessant, fordi den viser noget, som let overses i arbejdet med cybersikkerhed: Digitale angreb kan få meget konkrete fysiske konsekvenser. Det er ikke nødvendigvis data eller traditionelle IT-systemer, der er det egentlige mål. Det kan lige så vel være de tekniske systemer, der holder en virksomheds drift i gang. Det er netop denne type systemer, man ofte betegner som operationel teknologi (OT) – altså teknologi, der overvåger eller styrer fysiske processer.
Når digitale forbindelser bliver driftsmæssige afhængigheder
Køleanlæg, ventilation, bygningsstyring og produktionsudstyr er i stigende grad forbundet med digitale netværk. Det gør det muligt at overvåge, regulere og vedligeholde anlæggene på afstand. Men det betyder også, at systemer, som tidligere fungerede relativt isoleret, bliver en del af virksomhedens samlede digitale angrebsflade.
Samtidig er det ikke altid virksomheden selv, der administrerer disse systemer. Eksterne leverandører kan have adgang til overvågning, service og fjernstyring. Dermed opstår afhængigheder, som ikke nødvendigvis er synlige i den traditionelle IT-organisation.
Risikostyring skal tage udgangspunkt i konsekvenserne
Den franske hændelse illustrerer, hvorfor risikostyring kræver mere end et overblik over IT-systemer og tekniske sårbarheder. Organisationer skal også identificere de fysiske processer, der er afhængige af digitale systemer, og vurdere, hvordan fejl, manipulation eller manglende adgang til disse systemer kan påvirke driften.
En risikovurdering bør derfor ikke alene undersøge sandsynligheden for et cyberangreb, men også de mulige konsekvenser for eksempelvis drift, økonomi, sikkerhed og leverancer. På den baggrund kan organisationen prioritere relevante sikkerhedsforanstaltninger, herunder begrænsning af fjernadgang, overvågning af kritiske systemer og muligheder for manuel drift eller hurtig genetablering. NIS2 bygger tilsvarende på en risikobaseret tilgang til cybersikkerhed, hvor sikkerhedsforanstaltninger skal afspejle organisationens risici.
Den væsentlige pointe er, at risikostyringen skal forbinde tekniske sårbarheder med de forretningsmæssige konsekvenser og sikre, at de valgte foranstaltninger faktisk reducerer risikoen.
Cybersikkerhed handler dermed ikke alene om at beskytte information. Det handler også om at sikre, at organisationens fysiske processer kan fungere, selv når de digitale forudsætninger bliver udfordret.